Lejebetingelser for materieludlejning
Gælder for al leje af materiel hos Rosendal Tømrer Entreprise ApS.
1. Lejeperiode
Al udlejning af materiel sker pr. kalenderdag, og én kalenderdag tælles som 8 timer. Bruges det lejede materiel mere end 8 timer, afregnes der én ekstra kalenderdag.
Lejet materiel må kun benyttes til arbejde på de lejede dage.
2. Brug og ansvar
Lejet materiel må kun benyttes af lejeren eller af andre, der står skrevet i kontrakten. Udlejer er ikke ansvarlig for personskader eller andet i forbindelse med brugen. Ligeledes er udlejer ikke erstatningsansvarlig for tab som følge af arbejdsafbrydelser, funktionssvigt, driftstab, avancetab eller andet tab.
3. Fremleje og tilbagelevering
Lejer må ikke fremleje eller handle med lejet materiel. Alt lejet materiel skal tilbageleveres på udlejers plads til den aftalte tid og i samme stand. Lejer erklærer sig indforstået med, at udlejer ved lejers svigtende tilbagelevering kan komme i besiddelse af materiellet ved en fogedforretning på lejers regning.
4. Skader, tyveri og selvrisiko
Har lejer beskadiget lejet materiel, forpligter lejer sig til at erstatte bortkommet eller beskadiget materiel. Ved tyveri, brand, hærværk m.v. forpligter lejer sig til en selvrisiko på 35 % af materiellets værdi. Selvrisikoen er oplyst ekskl. moms.
5. Uheld
Udgifter for lejer på grund af uheld er udlejer uvedkommende.
6. Forsikringsgebyr
Der tillægges et almindeligt forsikringsgebyr på 7 % af den samlede pris.
7. Ansvarsforsikring
Udlejer tegner ansvarsforsikring mod det erstatningsansvar, som udlejer ifølge dansk ret måtte ifalde for skader på personer eller ejendom (tingskader). Udlejer påtager sig intet ansvar og ingen risiko, hvorfor dette påhviler lejer. Såfremt udlejer bliver pålagt dette ansvar, er lejer forpligtet til at holde udlejer skadesløs for ethvert ansvar.
Annullering
Annullering af en ordre skal ske senest 7 dage før den aftalte booking. Ved annullering opkræves et gebyr på 220 kr. ekskl. moms (275 kr. inkl. moms).
Kontrol, rengøring og brændstof
I lejeperioden er udlejer forpligtet til at lave sikkerheds- og driftsmæssige kontroller af lejet materiel, herunder væskestand, batterier og løbende rengøring.
Ved manglende rengøring opkræves et gebyr på 400 kr. ekskl. moms (500 kr. inkl. moms).
Alle benzindrevne maskiner udleveres uden brændstof, og det er lejers ansvar at påfylde korrekte væsker i henhold til anvisningerne.
Ansvar og erstatning
Lejer påtager sig alt ansvar og al risiko ved lejet materiel, herunder skader på personer, ting eller materiel, uanset om skaderne sker som følge af forkerte oplysninger.
Lejer er ikke berettiget til at kræve erstatning for tab opstået i forbindelse med brug af materiellet.
Levering og afhentning
Ved levering eller afhentning af lejet materiel: kontakt os for pris.
Udlejer
Rosendal Tømrer Entreprise ApS, Engdraget 11, 3390 Hundested. CVR 42228672. Telefon 50 70 05 05, info@rosendal-tomrer.dk.
